Vi føler hele tiden, vi sakker bagud i livet

Vi føler hele tiden, vi sakker bagud i livet

Jeg læste forleden en artikel, hvor professor i psykologi ved Aalborg Universitet og forfatter Svend Brinkmann udtaler følgende:

“Stort set alt, hvad vi foretager os uddannelses- og karrieremæssigt, er organiseret ud fra en forestilling om det rigtige tidsrum. Statens regulering af vores tid handler først og fremmest om, at vi skal være hurtigere og præstere mere. Mennesker er dømt til for evigt at være utilstrækkelige”.

I dag er forventningerne til, hvad vi skal opnå i livet, blæst op til noget nærmest nært uopnåeligt, og der ligger latent et skema for, hvad vi skal opnå og hvornår. Rigtig mange af os følger mere eller mindre ubevidst en fastlagt plan for, hvad vi skal og bør i livet: uddannelse, job, børn, karriere. Hvis vi adskiller os fra normen, bliver vi mødt med undren eller spørgsmål udefra. Der er ikke plads til megen slinger undervejs, hvis vi skal leve op til kravene fra både os selv og samfundet.

Svend Brinkmann mener, at vi har brug for en mere rummelig opfattelse af tid og hvert vores tidsforløb. Noget jeg ikke kunne være mere enig i!

Det kommer ikke som nogen overraskelse for nogen af os, at hvert et menneske er unikt – vi har hver vores behov og præferencer. I sidste ende ønsker vi dog alle det samme: vi vil være lykkelige. Så hvorfor er det, at der eksisterer en fastlagt plan over, hvad vi skal nå, når vi i sidste ende er klar over, at vi hver især er unikke, og at vores veje til lykke derfor også er forskellige?

Et eksempel: Jeg kender mange, der har det mål, at de vil være færdige med deres uddannelse, inden de er 30. Hvis det ikke er tilfældet, undskylder de nærmest, at de ikke når at blive færdige inden de når “den gyldne alder”. Om vi bliver færdige med vores uddannelse, når vi er 23 eller 30, eller om vi overhovedet vælger at tage en uddannelse, skal ikke være det, der gør udslaget. Nej, vi kan ikke være evighedsstuderende eller blive ved med at have småjob hist og her – vi skal jo også forsørge os selv/vores familie, og vi skal også udvikle os, hvilket et job er en god måde at gøre det på. Men vi har HELE livet til at arbejde! Hvorfor skynder vi os så? Fordi vi er blevet opdraget med og hver dag bliver eksponeret for, at vi skal afslutte vores uddannelse og det hurtigst muligt.

Selv valgte jeg at tage et år væk fra alt, der hed uddannelse mellem min bachelor og kandidat. Det er et af de bedste valg, jeg har taget, og jeg fortryder ikke et sekund. Nu sidder jeg så og bliver kandidat om under en måned, og selvom jeg glæder mig til at komme ud og gøre brug af det, jeg har lært, så bliver jeg faktisk også vemodig ved tanken. Nu kan jeg nemlig lave endnu et kryds på den latente plan, og hvad skal der så ske? Hvad er næste skridt? Det er aldrig godt nok. 

Nogle mennesker vil gerne være læge, andre vil gerne stå i butik. Nogle vil gerne have børn, andre vil ikke. Nogle vil gerne rejse verden rundt, andre vil gerne blive hjemme. Og vi skal acceptere og omfavne det hele, i stedet for at leve vores liv efter en bestemt facitliste. Min overbevisning er, at det ikke gøre os lykkeligere. Tværtimod. Vi har brug for faste rammer, men vi skal også have lov til at være os selv nærmest og differentiere os fra andre. Og her skal vi starte med at acceptere, at der ikke findes noget, der hedder at være “bagud i livet”. Det er tale om en samfundsmæssig konstruktion, der i værste tilfælde efterlader folk i stresset tilstand og får folk til at glemme det, der er alder vigtigst: at lytte til sig selv og finde sin egen vej til lykke.

18252957_1044572612354357_2745577587932659712_ntumblr_ols2t5fsmi1trtc5eo1_500

4 kommentarer
Sofie
3 måneder siden

Jeg bliver så glad, når jeg læser det her. Du rammer direkte ned i den følelse, som jeg som nyuddannet selv sidder med. At det kan være svært at forklare og retfærdiggøre overfor andre, at man vælger at gå sin egen vej, og ikke den som samfundet forsøger at få en til at gå, uden at man føler, at bliver mødt af en undren og tusindvis af spørgsmål. Så tak for dig og dit fine indlæg. Det gjorde lige min lørdag så meget bedre!

susannekinnerup
3 måneder siden

Hej Sofie, Hvor er det bare godt at høre! Det er netop det, jeg håber at opnå med den her blog! Rigtig dejlig dag til dig. Kh Susanne

Anne
3 måneder siden

Åh, hvor ville jeg ønske, at en tekst som din var en del af pensum i gymnasiet. Den er alt for vigtig til "kun" at blive delt på din blog.  Jeg selv står som 24-årig, går på 2. semester og overvejer kraftigt at skifte uddannelse. Jeg vil i så fald udsætte min uddannelse med et år, så jeg i stedet for at være færdig som 26-årig, vil være færdig som 27-årig. Mine forældre mener, at det er ingen alder - men ærligtalt så påvirker min alder mig helt sindssygt. At starte på en bachelor som 23-årig var svært. Hele tiden skulle jeg forsvare min valg om ikke at gå i gang som 20-årig. Hvad har du så lavet? Hvad har ud læst før? Hold da op, det er da godt, du er kommet i gang.  Wow, har du haft over to sabbatår?  Sådanne spørgsmål irriterer mig grænseløst, for den norm i samfundet om, at man nærmest skal være færdiguddannet som 25-årig, irriterer mig. Vi har alle vores grunde til at starte tidligt eller sent på en uddannelse. Der bør slet ikke være nogen, der peger fingre.  Tillykke med din kandidat <3 Og held & lykke i den virkelige verden: Uanset hvad det ender ud i, håber jeg, at du bevarer din fantastiske blog <3 

susannekinnerup
3 måneder siden

Hej Anne, Tak for de søde ord! Jeg synes, du skal gøre det, der føles rigtigt, og så være ligeglad med, hvad andre siger - selvom jeg om nogen ved, at det kan være svært ;) Men ja, ting løser sig jo altid i sidste end, og nogle gange må man nok bare sætte sin lidt til, at der er en mening med, at man skal prøve nogle forskellige ting af, før man ender det rigtige sted. Jeg håber, du ender med at lytte til dig selv og vælge det, der er bedst for dig! :) Kh Susanne

Vis mere