Når nedtællingen er begyndt…

Når nedtællingen er begyndt…

Som I måske har bemærket, er der ikke megen aktivitet herinde i øjeblikket. Grunden er såresimpel: Om præcis fire dage afleverer jeg mit speciale. Om præcis fire dage har jeg afleveret min sidste opgave....NOGENSINDE!? Om præcis fire dage kan jeg (næsten med god vilje) kalde mig uddannet journalist! Det er helt vildt at tænke på, og der kommer nok til at gå nogle uger, før jeg rigtig har forstået det.

Hvor om alting er, så glæder jeg mig til at få afleveret og til at give bloggen meget mere kærlighed. Jeg føler mig utrolig inspireret i øjeblikket og har en masse idéer til nye tiltag og projekter. Måske er det fordi, at min hjerne kører på højtryk, og at den derfor er i top-træning? Eller måske er det fordi, at jeg hungrer efter at være mere kreativ efter at have beskæftiget mig med akademia i fire måneder i streg? Who knows?

Efter at have afleveret skal jeg drikke lidt champagne med min mor og far, og så tager jeg og nogle veninder til Heartland Festival på Sydfyn. Er der nogle af jer, der skal afsted? Det er min første gang på festivalen, og det skulle eftersigende være super fedt, så jeg glæder mig meget.

Nå, det var et lille pip herfra. Nu: tilbage til den dejlige dame på 70 sider.

18580736_1927861580768972_8277571864058920960_n

Ingen kommentarer
Vis mere