Et par tips til Berlin

Et par tips til Berlin

Jeg er netop kommet hjem fra en skøn lille efterårs-getaway til Berlin. Min danske veninde studerer dernede i øjeblikket, så jeg tænkte, det var på tide at tage ned og besøge hende. Sidst jeg var i Berlin var i sommer, så der skulle kun gå tre måneder mellem de to besøg. Stadig bliver jeg hver gang mindet om, hvorfor jeg i sin tid valgte at flytte derned og havde svært ved at tage derfra – Berlin er altså bare helt igennem dejlig!

Jeg er efterhånden godt velbevandret i byens natte-, café- og shoppeliv, så måske jeg skulle lave en guide på bloggen snart? Kunne I have interesse i det?

Her får I lige et par billeder fra min tur og et par tips. Husk at I kan følge mig på Instagram, hvor jeg jævnligt lægger billeder op fra rejser mm.

14727626_1683911681922527_6830624792517804032_n

Min veninde Astrid (billedet) bor i hyggelige Kreuzberg, tæt på den hippe gade Graifestrasse og Admiralbrücke, Berlins svar på Dronning Louises Bro. Vi er begge store fans af området, så det endte selvfølgelig med mange kaffeture i det dejlige område.

14719303_597339677139356_5786538665429696512_n

Vi spiste brunch på hyggelige Le Bon, som min veninde introducerede mig til. Her Eggs Benedict og Croque Monsieur og så selvfølgelig et par flat whites dertil – mmm!

Le Bon, Boppstr 1, 10967 Berlin

14733693_1629948203964581_7588189360617422848_n

Going out in big B!

14487353_1813820405567639_6662304435777044480_n

Et af mine yndlingssteder i Berlin er caféen Roamers på Pannierstrasse i Neukölln. Deres morgenmad og frokost er fantastisk og stedet emmer af den dejligste Berliner-stemning med planter hængene ned fra loftet.

Roamers, Pannierstraße 64, 12043 Berlin

14591060_1281322818578497_2138091065624756224_n

Godmorgen fra min venindes fine Berliner-lejlighed.

14705127_609725639214968_8447397881714835456_n

Det blev til mange gåture i det dejlige efterårsvejr. Her langs Landwehrkanal på vej til Hallesches Haus.

14719688_1647748072222732_1491916053440102400_n

Brunch fik vi selvsagt meget af. Her tager vi en kop kaffe, mens vi venter på at få bord på morgenmadsrestauranten California Breakfast Slam.

14730609_537517673118808_6931043936806895616_n

Og det var i den grad ventetiden værd! Vi valgte Eggs Benedict og French Toast med bacon. Cab Slam er et must-do!

California Breakfast Slam, Innstraße 47, 12045 Berlin

14592011_118412778630304_6208308847648440320_n

Hvis man er glad for vintage-shopping, så er Berlin Mekka. Jeg fik da også et par lækre items med hjem 🙂

14736331_1280875811955145_2466779479654006784_n

En af grundene til at jeg elsker Berlin, er, at byen er så grøn. De mange efterårsfarver klæ’r den ellers grå by så utrolig godt.

14540367_1754426564774847_2867093418306174976_n

Et af de tusinde kaffestop. Her på Populus Coffee, hvor de laver en filterkaffe, der fik mit kaffeelskende hjerte til at slå et ekstra slag.

Populous Coffee, Maybachufer 20, 12047 Berlin

8 Comments
E
1 year siden

Jaaaa tak flere Berliner indlæg! Har du evt. nogle gode råd til en ny dansker i Berlin (steder at søge efter lejlighed/job)? :-) Har trevlet alle dine tidlige storbyguider igennem, de er så gode!

susannekinnerup
1 year siden

Godt at høre! :) Jeg vil foreslå dig at gå ind på de to sider på facebook Dansker i Berlin og DanskerE i Berlin. Her kan du lave opslag omkring bolig. Der er også hjemmeside WG-Gesucht, hvor du kan finde bofællesskaber i byen. Mht. job så afhænger det lidt af, hvad du kunne tænke dig - er der tale om ufaglært arbejde, eller har du en uddannelse med i bagagen? Jeg havde god erfaring med at gå rundt med ansøgninger. Så ser de dig irl :) Der er mange hyggelige caféer, shoppingsteder mv. i Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg og Neukölln. Jeg selv havde job i en vintagebutik, lavede noget praktik hos et smykkefirma og arbejdede derudover hos kæden Kauf Dich Glücklich.

Anne
1 year siden

Åh, min drøm er altså også at flytte til Berlin for en stund! Hvor lang tid var du egentlig dernede? :) Og ja, så er jeg med på flere-berliner-indlæg-holdet!

susannekinnerup
1 year siden

Jeg boede der et halvt år. Og det er noteret! :)

Simone
1 year siden

Hvordan gjorde du med det tyske sprog? Var du god til det inden, eller lærte du det primært dernede?

susannekinnerup
1 year siden

Jeg havde det i gymnasiet, og så fik jeg opfrisket det, da jeg kom derned. Det er fedt at kunne, især hvis du skal søge job. Når det er sagt, så kan du godt begå dig på engelsk dernede :)

Claudia
1 year siden

Jeg bliver altid glad for dine berlinertips! Og håber på, du på et tidspunkt vil dele mere om dit ophold i Berlin, og hvordan du endte der :)

susannekinnerup
1 year siden

Hej Claudia, Godt at høre! Og det kan du tro. Har bl.a. planer om at lave en guide til Berlin og et indlæg om det at arbejde i udlandet. God uge til dig :)

Vis mere