Flower heaven

Flower heaven

skaermbillede-2017-08-28-kl-09-28-56img_4049skaermbillede-2017-08-28-kl-09-29-50

Det er nok ikke første gang, I støder på billeder af farverige markblomster i alle afskygninger – lur mig om I især ikke har set en del af dem på Instagram 😉 Grunden er simpel: ude på Amager har Københavns kommune plantet ca. 1 hektar svarende til to store fodboldbaner med markblomster for at kultivere jorden og gøre klar til den kommende byskov. Udover at det jo er et dejligt initiativ, så må man tilmed plukke alle de blomster man vil – gratis!

Jeg elsker blomster og planter i alle afskygninger. Synes det giver så meget liv til ens hjem, og så gør det mig glad i låget. Derfor tog jeg selvfølgelig også turen ud til Selinevej på Amager, hvor de mange blomstermarker ligger. Det er en god cykeltur, men rigtig hyggeligt, så gør en tur ud af det! Hvis du som jeg kører fra Vesterbro eller et sted inde i byen, så kør langs havneløbet enten over Sjællandsbroen eller forbi Sjællandsbroen og mod Skrædderholmen, hvor Amagermotorvej krydser havneløbet. Området ligger omkring 300 m før motorvejen, og der er skiltet.

Tip hermed givet videre 🙂

No Comments
Vis mere