28

28

I tirsdags havde jeg fødselsdag, så jeg tog fri fra praktikken og fødselsdagshyggede dagen lang. Det var skønt! Her får I lige lidt billeder fra dagen, som bestod af alt det, jeg allerbedst kan lide. Det er ikke helt dårligt at fylde 28.

Dagen startede med, at mine to søde roomies overraskede mig med sang, boller og kaffe. Et par timer senere fik jeg besøg af mine søde veninder. hvor den stod på kaffe og Meyers kanelsnurrer.

img_0297

Min søster havde givet mig en ansigtsbehandling i fødselsdagsgave, så om eftermiddagen hoppede jeg op på cyklen og begav mig afsted til Amazing Space på Hovedvagtsvej i Indre By. Jeg fik en dybderens og rettet og farvet bryn. En meget lækker og afslappende oplevelse – det kunne jeg godt vænne mig til 🙂

Glyptoteket er et af mine yndlings-museer i København. Stedet har gratis entré om tirsdagen, og heldigt nok havde jeg i år fødselsdag netop denne dag, så jeg smuttede forbi efter min behandling og gik en tur rundt i de smukke omgivelser – elsker det sted!

img_0300

Nyt look 🙂

15877564_1886046141631084_2253415473007820800_n

Dagen sluttede med fødselsdagsmiddag på Osteria 16 på Vesterbro med min søster. Sikke et sted – meget anbefalelsesværdigt.

En rigtig herlig fødselsdag!

No Comments
Vis mere