Førstehåndsindtryk: De fire par i Gift ved første blik

Førstehåndsindtryk: De fire par i Gift ved første blik

I går blev Gift ved første blik skudt rigtigt igang, og nu er alle fire par blevet gift. De næste par måneder skal vi følge deres op- og nedture og hoppe med på den følelsesmæssige rutschebane, det vitterligt må være at være med i det her program.

Efter at være blevet introduceret til dem alle, er det på sin plads lige at stoppe op og lave et lille observationsstudie baseret på førstehåndsindtrykkene. Hvem af parrene bliver de nye “Randi & Niller”? Er der mon nogen, der laver en tåkrummende “Pia & Frank”? Og gav vide, om vi igen skal “down the Poul & Lene-road”, med alt hvad det indebærer af mangel på øl og skønlitteratur? Jeg har lavet et Gift ved første blik – minifeltstudie. Se med her:

Allan er fra Sønderjylland, og Pernille har sneakers på til sit bryllup – indbegrebet af nede på jorden!

Allan og Pernille: Min veninde og jeg har udviklet en klub – den klub hedder #teamallan! Lad os lige dvæle lidt ved den gæve sønderjyde med benene plantet både solidt på jorden og i næsen. Allan vil allermest bare gerne have en god røv i et par jeans og en t-shirt. That’s all! Der er sgu ikke så meget pjat med ham Allan!

Hans sidekick Pernille har sneakers på til sit bryllup – der er sgu heller ikke så meget pjat med hende, så på den konto matcher de jo ret godt. Meeeeen er der ikke et eller andet galt i kemien? Allan og Pernille virker ikke umiddelbart som det bedste match. Men det kan jo overraske. Det bliver spændende at følge…

The silver fox and the queen

Martin og Birgitte: Først og fremmest må jeg state følgende: Hvis jeg som 60-årig ser bare halvt så godt ud som Martin eller Birgitte, så er jeg SLEMT tilfreds. Når det er sagt, så må jeg efterfølgende komme med den noget fortærskede floskel “Hvad kommer let, går let”. I’m sorry, men det her er simpelthen for godt til at være sandt.

Ja, Martin er en silver fox og ligner en “moviestar”, og ja, Birgitte har lange flotte ben og virker som en dejlig kvinde med let til grin. Men det her går altså liiige hurtigt nok venner! Til at starte med virkede det til, at der var tale om kærlighed ved første blik i begrebets reneste og mest uskyldige forstand. Så begyndte de at snave i bilen….og så stod jeg altså af. Det er som om, at de unge i Gift ved første blik er lidt bedre til at give hinanden plads, hvor de ældre har en tendens til at springe i med hovedet først og det med fatale følger – bare se hvordan det gik Pia og Frank! Et råd fra alle os ude på den anden side: Tag det stille og roligt, Martin og Birgitte. I er to så foxy og behagelige mennesker i jeres bedste alder. Gi’ det tid!

Hvor søde har man lov at være?? Ladies and gentlemen: Christian & Mette!

Christian og Mette: Aaaw! Young låååve! Christian fra Søborg og Mette fra Ringsted er da søde. Og modsat Martin og Birgitte tror man faktisk på denne her. Måske de bliver de nye “Michael & Line” eller måske “Randi & Niller”? Man kan have lov at håbe. Den eneste hage kan være Mettes manglende evne til at lave mad, som blev fremhævet i en af bryllupstalerne. For der er Christian ikke til megen hjælp – var jeg den eneste, der bemærkede, at han smed en frysepizza i ovnen??

Camilla elsker hår. Det har Nicholas ik’ så meget af

Nicholas og Camilla: “Jeg er nok mest til sådan en surfer-dude med masser af hår” …. Hold.nu.op. med det hår Camilla! Du har en mand, der snakker flydende fransk stående overfor dig, og stadig bliver du ved med at vende tilbage til det hår.

Nicholas refererede til Camilla som “Helt out of his legue” og priste sig lykkelig, at han ikke havde mødt hende i en bar, for så havde hun nok ikke være interesseret, som han beskrev det. Det var da lidt sødt sagt. Tror, det er godt, at netop Nicholas og Camilla er blevet matchet. Her er i hvert fald et eksempel på et par, der nok kan lære en del af hinanden, uanset om de bliver sammen eller ej.

2 Comments
Line Rømer
11 months siden

Jeg elsker din knivskarpe analyse og er fuldstændig enig. I predict doom for Allan og Pernille samt Martin og Birgitte. Jeg tør næsten ikke at se med i næste uge...næsten.

susannekinnerup
11 months siden

Hej Line, Jeg kan ikke vente til tirsdag...!! :)

Vis mere